Mærkesager

Robust dansk økonomi og sunde offentlige finanser giver godt udgangspunkt for at håndtere modvind

Ruslands brutale invasion af Ukraine har store konsekvenser for både dansk økonomi og verdensøkonomien.

Konsekvenserne viser sig ikke mindst i form af, at inflationen er steget til det højeste niveau i næsten 40 år, og vi ser tegn til en begyndende opbremsning i den ellers stærke økonomiske fremgang. Den solide udvikling i dansk økonomi og de kernesunde offentlige finanser giver os dog et stærkt udgangspunkt for at stå imod en periode med stigende priser og økonomisk modvind. Men de usikre tider og de store prisstigninger kræver en stram og ansvarlig finanspolitik, og det leverer regeringen med dette finanslovsforslag.

Historisk mange danskere er heldigvis i arbejde. Arbejdsløsheden er lav. Og antallet af langtidsledige er det laveste nogensinde målt. Alene siden januar 2021 er der kommet næsten 200.000 flere i arbejde i Danmark. Selvom vi går ind i en periode med økonomisk modvind, vil aktivitetsniveauet i dansk økonomi stadig forblive på et relativt højt niveau sammenlignet med før Corona i forhold til mange andre lande. 

De offentlige finanser er også kernesunde. Der var overskud på de offentlige finanser, og blandt de højeste i alle EU-lande.

Samtidig er den offentlige gæld lav, og fortsat blandt EU’s laveste.

En ansvarlig økonomisk politik gavner Vestjylland

Vi vestjyder lever tæt forbundet med naturen med åbne landskaber. Mellem hav og fjord. Med blæsten og de skæve træer. Vi klarer os godt. Alligevel kan de stigende priser på fødevarer og energi bekymre os, selv om vi stort set alle er i arbejde og økonomien er stærk.

I Vestjylland har vi brug for bilen, og det kan det mærkes, når benzinpriserne når nye højder. Vi skal hjælpe dem, der er hårdest ramt, og give yderligere hjælp til stigende priser for en ansvarlig økonomisk politik gavner Vestjylland.

Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen

Vi er i gang med en vigtig omstilling af vores sundhedsvæsen. Vi tager vi fat på at løse nogle af de helt grundlæggende udfordringer, som vores sundhedsvæsen står over for i en fremtid med markant flere ældre og flere patienter med eksempelvis kroniske sygdomme. Og vi retter op på noget af den geografiske ulighed, vi ser i dag, hvor der er stor forskel på det sundhedsvæsen man møder rundt om i kommunerne.

Vi skal i fremtiden have mere behandling tættere på borgerne uden for de store sygehuse, vi skal forebygge at folk bliver indlagt og genindlagt, og vi skal skabe bedre sammenhæng mellem der som foregår i regionerne og hos almen praksis.

Der er i dag stor forskel kommunerne imellem på de tilbud, der findes til personer med kroniske sygdomme. Vores kommunale sundhedsvæsen er næsten blevet et postnummerlotteri, hvor kvaliteten afhænger af, hvor i landet man bor. Det betyder også, at der er for mange patienter som ikke får den hjælp, de af brug for.

Derfor skal der være klare krav til den kvalitet, der skal leveres i det nære sundhedsvæsen.

Nærhospitaler

Mange steder er der blevet langt til det nærmeste hospitalstilbud. Med aftalen afsætter vi penge til at etablere nye nærhospitaler. Nærhospitaler skal indeholder sygehusfunktioner, så eksempelvis patienter med en kronisk sygdom kan få foretaget ukomplicerede undersøgelser, taget røntgenbilleder og blodprøver eller ambulant opfølgning. Der kan også være kommunale tilbud om forebyggelse, genoptræning, misbrugsbehandling samt alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer, fysioterapeuter mm.

Bedre lægedækning

600.000 danskere bor i et område, som er defineret lægedækningstruet. Vi skal sikre flere læger i hele landet. Blandt andet en ny praksispligt, hvor vu omlægger hoveduddannelsen i almen medicin, så uddannelseslæger skal tilbringe et halvt år mere i almen praksis og et halvt år mindre på et sygehus. Derudover får regionerne flere redskaber til at sikre lægedækning i de områder, hvor der i dag er mangel.

Mere tid til kerneopgaven

Der bliver stadig løbet rigtig stærkt mange steder. Og mange steder har man svært ved at rekruttere det nødvendige personale. Derfor nedsætter vi en kommission for robusthed i sundhedsvæsnet. Kommissionen skal samle centrale aktører på sundhedsområdet og komme med anbefalinger til, hvordan vi blandt andet håndtere udfordringen med at skaffe hænder nok i sundhedsvæsnet.

En tryg alderdom og styrket ældrepleje

Omsorg, relationer og nærvær. Det skal være de værdier, som kendetegner vores ældrepleje. I dag har vi en ældrepleje, som der kan sige meget godt om. Men vi har også en ældrepleje, hvor der bruges rigtig meget tid på bureaukrati, kontrol og dokumentation. Og hvor medarbejdere oplever, at tunge procesregler står i vejen for, at de kan bruge deres faglighed og sunde fornuft til sammen med borgerne finde de løsninger, der fungerer bedst i hverdagen.

Det er vigtigt, at Folketinget arbejder sammen om ældreområdet.

Sammen har vi givet mange flere kommuner mulighed for byde ind og blive velfærdskommune på ældreområdet. Og dermed få frihed fra en lang række statslige regler. Samtidig forventes det, at kommunerne også selv arbejder med at fjerne kommunal regulering og dokumentationskrav på ældreområdet.

Med aftalen om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet har vi taget et vigtigt skridt i retning af at skabe rammerne for en ældrepleje med mere nærvær og omsorg og mindre bureaukrati og dokumentation.

Alt for mange ældre, der modtager pleje i eget hjem, oplever, at deres hjem er en banegård. Mange forskellige personaler hver dag og hver uge. Mange ældre opgiver at lære navnene på de mennesker, der kommer i deres hjem. Det kan både skabe utryghed og betyde, at vigtig information om den ældre går tabt.

Det skaber også mere tryghed, når det er kendte ansigter, der kommer i borgerens hjem, ligesom medarbejderne får bedre mulighed for at tale og viderebringe informationer til hinanden og i højere grad kan tilrettelægge hjælpen med udgangspunkt i borgerens behov. Det giver samtidig højere arbejdsglæde blandt de ansatte, som får mere frihed til selv at tilrettelægge arbejdet og skal bruge mindre tid på dokumentation.

Grøn strøm og varme

Vi har sat turbo på udrulningen af grøn energi med bl.a. flere vindmøller og solceller, og sikrer at naturgassen bliver faset ud og i stedet erstattet af fjernvarme og andre grønne varmeløsninger.  

Det gør vi først og fremmest for, at vi kan blive uafhængige af russisk gas. 

Vores mål er: at firedoble den vedvarede energi på land. Femdobling af havvind og mere grøn varme.

Vi har igennem regeringsperioden indgået en lang række brede aftaler om store investeringer i den grønne omstilling. Sådanne investeringer er afgørende for, at Danmark år for år bliver grønnere, og at vi bevæger os tættere på realiseringen af 70-pct.-målsætningen. Derfor er det også afgørende, at vi i fremtiden fortsætter med at foretage store investeringer i den grønne omstilling. 

Grøn skattereform

Den grønne skattereform er en stor og vigtig aftale for klimaet. 

Danmark er et grønt foregangsland og har et af verdens mest ambitiøse klimamål. Den grønne skattereform er et afgørende skridt på vejen mod at indfri det mål.

Med aftalen indfører vi en ny og ambitiøs CO2-afgift, som vil give virksomhederne incitament og tid til at energieffektivisere, omstille sig og skabe forudsigelige rammevilkår. Samtidig er vi enige om at afsætte et stort milliardbeløb frem mod 2030 til målrettet at understøtte den grønne omstilling af de virksomheder, der rammes hårdest af CO2-afgiften, så det også kan betale sig at omstille for de virksomheder, som i dag har et højt CO2-aftryk. Det skal minimere risikoen for, at udledninger flytter til udlandet og holde hånden under danske arbejdspladser.

Vi er i den absolutte grønne førertrøje i Vestjylland. Det skal vi fortsat være. Især med udvikling af Power-to-X.