Af Annette Lind, folketingsmedlem for Socialdemokratiet Folkeskolen er en bærende institution i vores samfund. Derfor skal vores skal vores læreruddannelse selvfølgelig også være så kvalificeret og attraktiv som overhovedet muligt. Tilfredse og kompetente lærere er helt afgørende for, at folkeskolen fungerer til gavn for vores elever, forældre og lærere og ledere. Derfor har vi netop indgået en god og bred aftale om en styrkelse af læreruddannelsen. Med aftalen styrker vi økonomien med 125 millioner kroner i 2023 og 200 millioner kroner årligt fra 2024. Det betyder flere timer til de studerende, en forlængelse af praktikperioden, så de studerende har praktik i alle fire uddannelsesår samt mere feedback og vejledning. Reformen vil være med til at skabe en bedre sammenhæng mellem studie og praksis. For forholdene for vores lærere er blevet forringet de sidste år. Det er den tilbagemelding, vi får fra de studerende. For lidt praktik og for lidt undervisning skaber et usikkert fundament for vores studerende, når de skal ud og undervise eleverne. Samtidig er der fortaget for mange besparelser på folkeskoleområdet. Det hænger ikke sammen. Vi skal sikre, at de færdiguddannede lærere har de kvalifikationer, der skal til for at yde en høj faglighed og samtidig være i stand til at håndtere folkeskolens udfordringer og ikke føle det som et ’praksischok’, som mange af de studerende oplever i mødet med folkeskolen. Læreruddannelsen skal være en rigtig god ’øvebane’ for de studerende. Reformen vil også betyde større lokal frihed til at tilrettelægge uddannelsen. Det vil ikke alene bidrage til at få uddannelsen forankret mere målrettet i det lokale miljø, men også gøre det muligt at danne bro mellem den lokale uddannelse og den lokale skole. Der er mangel på lærere, specielt i de mindre byer i Danmark. Det er derfor også Socialdemokratiet ambition at få flere lærer ud i alle dele af landet. Fordi det vil skabe en naturlig forbindelse mellem der, hvor man studerer og der, hvor man bliver lærer. Fundamentet er lagt for en styrkelse af læreruddannelsen. Nu skal vi tage næste skridt på vejen og få flere lærer uddannet lokalt, så vi kan sikre kvalificerede og dygtige lærere i hele Danmark. Tak til alle partier, der er med i aftalen: Venstre, SF, Radikale Venstre, De Konservative, DF, Enhedslisten og Alternativet.
Af Annette Lind, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet Flere og flere mennesker får brug for hjælp i psykiatrien. Er man ikke selv patient, er der stor sandsynlighed for, at man er pårørende. Men psykiatrien mangler hænder, og vi hører gang på gang om mennesker, som ikke får behandling i tide, eller som føler sig svigtet i mødet med psykiatrien. Det skal vi gøre noget ved. Det kan ikke alene løses ved at tilføre området flere penge, og det kan heller ikke løses med et snuptag. Desværre. Der er behov for en strukturel ændring på alle niveauer inden for psykiatrien. Vi skal sætte bedre ind over for børn og unge, vi skal sikre nok sengepladser og vi skal være langt bedre til at forebygge. Psykisk sygdom rammer særligt mange børn og unge. Der skal være øget fokus på tidligere opsporing og kvalificeret hjælp, så hjælpen kommer i rette tid. Det er helt grundlæggende, at det er muligt at påvirke det i opløbet. På den måde forsøge at standse det, så det ikke trækker for store negative spor med sig gennem livet. Det skal være muligt for børn og unge at få den bedst mulige hjælp de har behov for. Således at de kan vokse op og have tillid til, at det danske velfærdssystem vil gribe dem, når man har allermest brug for det. Vi er allerede i gang. Eksempelvis har vi sikret gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 24 år. Og vi har afsat 600 mio. kr. årligt til psykiatrien. Men vi er langt fra i mål endnu. Forhandlingerne om en 10-års plan for psykiatrien er i gang, og det er vores mål, at færre bliver syge, og at flere får hjælp. Psykiatrien er et enormt vigtigt område, som berører rigtig mange menneskers liv. Der skal være ordentlig behandling og langt bedre forebyggelse end i dag.
Af Annette Lind, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet Rundt omkring på rådhusene skal der i denne tid lægges budget. Det handler om daginstitutioner, skoler, ældrepleje og mange andre områder, som udgør en stor og vigtig del af vores hverdag. Flere steder er det ikke nemt at få budgetterne til at hænge sammen. Det er en svær disciplin, også her i Midt- og Vestjylland. Samtidig med, at byrådsmedlemmerne arbejder på at få budgetterne til at passe med forventningerne og behovene næste år, har Søren Pape Poulsen lanceret sin nye økonomiske plan for Danmark. En plan man må antage, han vil føre ud i livet, hvis han skulle blive valgt som statsminister. Selv hævder han, at hans plan vil gøre alle rigere, men sandheden er desværre, at den vil skabe et mere ulige Danmark, hvor der ikke er råd til at levere samme velfærd som i dag. Søren Pape lægger bl.a. op til at afskaffe topskatten, mens der skal spares massivt på velfærden. Hvor kommunerne nærmere bestemt skal spare, er ikke oplyst. Er det hos børnene, de ældre, de ledige eller mennesker med handicap? Også konservative borgmestre, der sidder for bordenden i flere jyske kommuner, er bekymrede. Eksempelvis fortæller den konservative borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff, at han er bekymret for Søren Papes spareplan, fordi kommunen ”i forvejen er belastet”. Samme toner kom der fra naboborgmesteren i Vejen, Frank Schmidt-Hansen (K), der fortalte om besparelserne, at Vejen Kommune ville skulle ”finde dem i det eksisterende budget, og vi er i forvejen pressede”. Allerhårdest var ordene fra syd i Aabenraa, hvor borgmester Jan Riber Jakobsen (K) fortalte, at ”lige nu kan vi bare ikke følge med i de opgaver, vi får tildelt”. Jeg vil gerne kvittere med et tak til de ærlige jyske borgmestre, der på trods af partitilhørsforhold godt tør indrømme, at Søren Papes økonomiske plan næppe vil kunne lade sig gøre ude i de enkelte kommuner uden massive besparelser på velfærden.
Af Annette Lind, folketingsmedlem for Socialdemokratiet Omkring 600.000 borgere bor i et lægedækningstruet område. Der er simpelthen alt for langt mellem lægerne, og problemet er især stort her i Vestjylland. Samtidig oplever mange borgere at afstanden til nærmeste hospital er vokset. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at så stor en del af sundhedsbehandlingen som muligt foregår tæt på borgerne. Det giver nemlig tryghed, at hjælpen er nær, når man har brug for den. Derfor skal vi have nærheden tilbage i vores sundhedssystem. Regeringen har nu præsenteret en sundhedsreform, der netop skal bringe sundhedsvæsnet tættere på borgeren. Som en del af reformen foreslår vi, at omlægge hoveduddannelsen i almen medicin, sådan at uddannelseslægerne får et halvt år mere i almen praksis. På den måde skaffer vi knap 300 flere uddannelseslæger. Samtidig vil vi etablere 10 licensklinikker med plads til 10 – 30 ekstra læger i de dækningstruede områder. Flere opgaver skal kunne løses i det nære sundhedsvæsen - det vil sige i kommunerne, hos lægen og i ens eget hjem. I dag er der dog stor forskel på de tilbud, som kommunerne har til patienter med kroniske sygdomme. Derfor vil vi med sundhedsreformen løfte den nære indsats for mennesker med kroniske sygdomme. Det kan for eksempel være i forhold til træning, kostomlægning og patentuddannelse. Håndteringen af corona-pandemien har vist os, at der er et stort potentiale i digitale løsninger, og det skal vi bygge videre på. Derfor vil vi gøre sundhedsvæsnet mere tilgængeligt og fleksibelt ved at styrke indsatsen for behandling i eget hjem. I Socialdemokratiet er der vigtigt at vi har lige muligheder, når det kommer til lægedækning. Uanset om man bor i Holstebro eller Holte, skal man ikke køre i en evighed for at få hjælp, når man har brug for det. Nu håber jeg, at resten af Folketingets partier vil bakke op om et mere balanceret sundhedsvæsen.
